limfjorden-text-header.gif (2444 bytes)

Tilbage til målinger

Måleprogram 2005

Måleprogram for Limfjorden.

Siden 1988 har undersøgelserne af Limfjordens miljø været en del af det landsdækkende overvågningsprogram. Fra 1.1.2004 er dette program blevet revideret og kaldes nu NOVANA, hvilket er en forkortelse for Nationalt Overvågningsprogram for VAnd og NAtur. Det er planen, at dette program skal løbe over de næste 6 år. I Limfjorden indgår 8 stationer fordelt over hele fjorden i det landsdækkende program.



Kort med NOVANA målestationer.

Programmet omfatter flere typer af undersøgelser, som er nærmere beskrevet i det følgende, sammen med en oversigt over supplerende undersøgelser i 2005.

 

Profilmålinger: Langt de fleste undersøgelser sker fra miljøskibet "Limgrim", og forud for enhver prøvetagning udføres en såkaldt profilmåling fra skibet. Ved hjælp af elektronisk måleudstyr, som langsomt sænkes ned gennem vandet måles er række data:


 

 

 


 

1. vandets temperatur samt indhold af salt (salinitet) og ilt.

2. vandets indhold af alger (plankton) måles som fluorescens (optisk metode)

3. sollysets nedtrængen i vandet måles med en lysmåler

Endelig bestemmes vandets klarhed v.h.a. en hvid skive, som sænkes ned i vandet. Når skiven ikke længere kan ses, er sigtdybden bestemt.

I Thyborøn og Hals måles salt og temperatur i overfladen hver 15. minut vha. fast monterede sonder og fra Vilsundbroen måles 3 gange ugentlig salt og temperatur i 4 dybder.

   

 

 

 

 Thyborøn og Hals

Skemaet viser hvilke undersøgelser der gennemføres på de enkelte stationer, samt antal prøver pr. år.

Navn

Vand-kemi

Plankton

Intern belastning

Miljøfarlige stoffer

Bund-fauna

Vegeta-
tion

Skive fjord

46

24

8

 

1

X

Lovns bredning

46

       

X

Risgårde bredning

46

       

X

Nibe bredning

24

   

1

1

X

Løgstør bredning

24

24

 

1

1

X

Nissum bredning

24

24

 

1

1

X

Thyborøn Kanal

12

         

Hals havn

50

         

Vandkemi: På alle stationer udtages der vandprøver som analyseres for næringsstofferne kvælstof, fosfor og silicium. Desuden bestemmes indholdet af klorofyl - et stof som findes i algerne. Herved fås et tal for mængden af alger i vandet. Data fra de to stationer ved Thyborøn og Hals bruges i beregningen af transporten af næringsstoffer gennem Limfjorden.

Plankton: Plankton er en fælles betegnelse for de mikroskopiske alger (planter) og dyr som lever i fjordens vandmasser. På stationerne i Nissum og Løgstør Bredning undersøges kun sammensætningen af planteplankton. I Skive Fjord undersøges både plante- og dyreplankton, og algernes vækst måles efter en metode, som kaldes primærproduktion.


Sedimentkemi: Det nye overvågningsprogram er reduceret i forhold til tidligere. I 2005 og 2006 skal der 8 gange i løbet af året undersøges, hvordan kvælstof og fosfor udveksles mellem bunden og vandet lige over. Der skal også undersøges for bundens forbrug af ilt, som skyldes nedbrydning af døde alger på fjordbunden. Ilten bruges fra vandet lige over bunden, og kan forårsage iltsvind. Målingerne gennemføres på 3 stationer i Skive Fjord. 

 

Miljøfarlige stoffer: Niveauerne af stofferne bestemmes i muslingers bløddele og i fjordbundens sediment. Blåmuslinger indsamles årligt på stationer i Nissum -, Løgstør - og Nibe Bredninger, foruden i Langerak, med henblik på at fastlægge indholdet af miljøfremmede stoffer i muslingernes bløddele. Sedimentprøver udtages 1 gang i NOVANA perioden. På strækningen Lemvig – Nissum Bredning samt Aggersund-Hals indsamles endvidere havsneglen dværgkonk til undersøgelse for fysiologiske forandringer i form af forstyrrelser af den kønsmæssige udvikling, forårsaget af den giftige tin-forbindelse TBT.

 

Bundfauna: Én gang årligt udtages der bundprøver, som undersøges for dyreliv. I hvert af de fire områder udtages ca. 50 prøver, som i laboratoriet undersøges for indholdet af muslinger, snegle, orme o.l. Arterne samt antallet af dyr pr. kvadratmeter fjordbund bestemmes. Endvidere vejes dyrene, så man kender mængden af dyr pr. kvadratmeter. I Skive Fjord laves en gang årligt en specialundersøgelse af blåmuslingebestanden.

Vegetation: Mængden og typen af fastsiddende planter (tang og ålegræs) undersøges én gang årligt på 38 lokaliteter fordelt over hele fjorden. Undersøgelsen sker med dykker, som svømmer fra kysten og ud mod dybere vand langs fastlagte linier. Dykkeren undersøger hvilke arten af planter der findes, samt hvor tæt planterne vokser.

Specialundersøgeler i 2005.

Iltkortlægning: I perioden maj-september udvides sejlprogrammet så iltsvindsområder i fjorden kortlægges ugentligt. Der måles på 25-30 stationer afhængigt af den aktuelle situation. Målingerne foretages kun på dybder større end 3-4 meter.

Gobler – vandmænd: Fra Limgrim foretages ugentligt prøvetagninger af gopler i forbindelse med et EU-forskningsprojekt (EUROGEL) med deltagelse af Syddansk Universitet og Danmarks Fiskeriundersøgelser. Formålet med projektet er at belyse goplernes betydning i Limfjorden, herunder hvordan det påvirker mængden af fiskeæg og – larver. Se evt. http://www.sdu.dk/nyheder/Opslag.php?id=753

   

Ekstra bundfaunaprøver: Ud over det nationale program gennemfører Limfjordsovervågningen selv undersøgelser af bundfaunaen i yderligere 4 områder. I 2005 omfatter dette Visby Bredning, Agerø, Thisted Bredning og Kaas Bredning.

Fiskeundersøgelser: På 8-10 lavtvands-stationer fra Løgstør til den østlige del af Limfjorden laves yngeltrawltræk i september (samme periode som Danmarks Fiskeriundersøgelser laver trawlundersøgelser på dybt vand). Formålet med undersøgelserne er at beskrive artssammensætningen, samt lægde- og vægtfordeling.