limfjorden-text-header.gif (2444 bytes)

Tilbage til målinger

Måleprogram 2007

Måleprogram for Limfjorden.

Siden 1988 har undersøgelserne af Limfjordens miljø været en del af det landsdækkende overvågningsprogram. Fra 1.1.2007 er dette program blevet revideret og kaldes nu NOVANA/DEVANO, hvilket er en forkortelse for Nationalt Overvågningsprogram for VAnd og NAtur samt DEcentral VAnd- og NaturOvervågning. Det er planen, at dette program skal løbe over de næste 3 år.


 

I Limfjorden indgår nu 8 stationer fordelt over hele fjorden i det landsdækkende program, 3 randstationer til bestemmelse af næringssalttransporter til og fra fjorden samt op til 37 stationer i sommerperioden hvor der foretages iltsvindsovervågning. Hertil kommer et varierende antal stationer når der laves overvågning af biologiske forhold. Programmet omfatter flere typer af undersøgelser, som er beskrevet i det følgende, sammen med en oversigt over supplerende undersøgelser i 2007.

(Kort med NOVANA/DEVANO målestationer samt randstationer under udarbejdelse.)

Vandstand: I Thyborøn (Kystdirektoratet), Løgstør, Hvalpsund, Virksund (Viborg Kommune), Nibe, Aalborg og Hals måles vandstanden hver 15. minut. Data bruges til at drive vandskiftemodeller for fjorden.

Salt og temperatur: I Thyborøn og Hals måles salt og temperatur i overfladen hver 15. minut ved hjælp af fast monterede sonder og fra Vilsundbroen måles 3 gange ugentlig salt og temperatur i 4 dybder. Data bruges til at drive stoftransportmodeller for fjorden.

Profilmålinger: Langt de fleste undersøgelser sker fra miljøskibet "Limgrim", og forud for enhver prøvetagning udføres en såkaldt profilmåling fra skibet. Ved hjælp af elektronisk måleudstyr, som langsomt sænkes ned gennem vandet måles er række data:


 

 

 


 

1. vandets temperatur samt indhold af salt (salinitet) og ilt.
2. vandets indhold af alger (plankton) måles som fluorescens (optisk metode).
3. sollysets nedtrængen i vandet måles med en lysmåler.
4. vandets klarhed/sigt. Måles med en hvid skive, som sænkes ned i vandet. Når skiven ikke længere kan ses, er sigtdybden bestemt.

   

 

 

 

 Thyborøn og Hals

Skemaet viser hvilke undersøgelser der gennemføres på de enkelte stationer, samt antal prøver pr. år.

Navn

Vand-stand Salt og temp. Profil-måling
 

Vand-kemi

Plankton

Sedimentkemi
/Intern belastning

Miljøfarlige stoffer

Bund-fauna

Vegeta-
tion

Fisk

Nissum bredning

   

20

20

20

 

1

1

X

 

Venø Bugt

   

20

20

   

1

1

X

 

Løgstør bredning

   

20

20

20

 

1

1

X

 

Risgårde bredning

   

35

35

       

X

 

Skive fjord

   

35

35

20

 

1

1

X

 

Hjarbæk fjord

   

20

20

   

1

1

X

 

Nibe bredning

   

20

20

   

1

 

X

 

Halkær bredning

   

20

20

   

1

1

X

 

Vilsund

  hver 2. dag                

Thyborøn Kanal

  hver 15. minut  

24

           

Virksund

    20

52

           

Hals havn

  hver 15. minut  

52

           
Thyborøn
Løgstør
Hvalpsund
Virksund(2)
Nibe
Aalborg
Hals
hver 15. minut                  

Vandkemi: På alle stationer udtages der vandprøver som analyseres for næringsstofferne kvælstof, fosfor og silicium. Desuden bestemmes indholdet af klorofyl - et stof som findes i algerne. Herved fås et tal for mængden af alger i vandet. Data fra de to stationer ved Thyborøn, Virksund og Hals bruges i beregningen af transporten af næringsstoffer til og fra Limfjorden.

Plankton: Plankton er en fælles betegnelse for de mikroskopiske alger (planter) og dyr som lever i fjordens vandmasser. På stationerne i Nissum og Løgstør Bredning undersøges kun sammensætningen af planteplankton. I Skive Fjord undersøges både plante- og dyreplankton, og algernes vækst måles efter en metode, som kaldes primærproduktion.


Sedimentkemi/Intern belastning: Det foretages ikke undersøgelser i 2007.
I 2005-2006 blev der 10 gange i løbet af året undersøges, hvordan kvælstof og fosfor udveksles mellem bunden og vandet lige over. Der blev også undersøget for bundens forbrug af ilt, som skyldes nedbrydning af døde alger på fjordbunden. Ilten bruges fra vandet lige over bunden, og kan forårsage iltsvind. Målingerne blev gennemført på 3 stationer i Skive Fjord. 

 

Miljøfarlige stoffer: Niveauerne af stofferne bestemmes i muslingers bløddele og i fjordbundens sediment. Blåmuslinger indsamles en gang årligt på stationerne, med henblik på at fastlægge indholdet af miljøfremmede stoffer i muslingernes bløddele. Sedimentprøver udtages ikke i 2007. På strækningen Lemvig – Nissum Bredning samt Aggersund-Hals indsamles endvidere havsneglen dværgkonk til undersøgelse for fysiologiske forandringer i form af forstyrrelser af den kønsmæssige udvikling, forårsaget af den giftige tin-forbindelse TBT. Desuden undersøges for celleforandringer i blåmuslinger og deformiteter hos ålekvabbeyngel.

 

Bundfauna: Én gang årligt udtages der bundprøver, som undersøges for dyreliv. I hvert af områderne udtages 20-30 prøver, som i laboratoriet undersøges for indholdet af muslinger, snegle, orme o.l. Arterne samt antallet af dyr pr. kvadratmeter fjordbund bestemmes. Endvidere vejes dyrene, så man kender mængden af dyr pr. kvadratmeter. I Skive Fjord laves en gang årligt en specialundersøgelse af blåmuslingebestanden.

Vegetation: Mængden og typen af fastsiddende planter (tang og ålegræs) undersøges én gang årligt på 38 lokaliteter fordelt over hele fjorden. Undersøgelsen sker med dykker, som svømmer fra kysten og ud mod dybere vand langs fastlagte linier. Dykkeren undersøger hvilke arten af planter der findes, samt hvor tæt planterne vokser.


Specialundersøgeler i 2007.

Iltkortlægning: I perioden maj-september udvides sejlprogrammet så iltsvindsområder i fjorden kortlægges ugentligt. Der måles på op til 37 stationer afhængigt af den aktuelle situation. Målingerne foretages kun på dybder større end 3-4 meter, i Hjarbæk fjord og Halkær bredning dog på lavere vand.

Fiskeundersøgelser:  Fiskeundersøgelser fortages kun en gang hver 6. år og skal ikke foretages i 2007. 

I 2006 blev der laves fiskeundersøgelser på 7 lokaliteter i Løgstør Bredning med registrering af artssammensætning og størrelsesfordeling. Desuden bidrog Limfjordsovervågningen økonomisk til Danmarks Fiskeriundersøgelsers årlige trawlundersøgelser på dybt vand.