limfjorden-text-header.gif (2444 bytes)

Tilbage til målinger

Uge 1 1999

Togtrapport for Limfjorden d. 4. - 6. januar 1999.

Vejrforhold:

I ugen mellem jul og nytår var der et par dage med meget kraftig vestenvind. Efterfølgende har vejret været mildt med kun lidt nedbør og mere rolige vindforhold. Fra mandag d. 4. januar var der igen et par dage med hård vestenvind og lufttemperaturer op til 8 - 9 °C.

Iltforhold:

I alle områder er der gode iltforhold, og der forventes ingen problemer de kommende uger.

Sigtdybde:

Vandets klarhed målt som sigtdybde varierer generelt mellem 2 og 6 meter, men er flere steder påvirket af vind og bølger. Bølgerne ophvirvler let bundmateriale, som gør vandet uklart.

Figur 1 viser sigtdybden i Løgstør bredning (rød signatur) sammenlignet med et gennemsnit for de sidste 11 år (stiplet bånd). Målingen d. 5. januar viste en usædvanlig lav sigt på kun 0,70 meter, hvilket alene skyldtes kraftig ophvirvling af lette partikler.

u1sigt.gif (3870 bytes)

Figur 1: Den målte sigtdybden i Løgstør bredning (rød signatur) sammenlignet med et gennemsnit for de sidste 11 år (stiplet bånd).

Temperatur:

Det milde vejr har betydet, at vandtemperaturen generelt er steget 1 - 2 °C siden målingerne lige før jul. Temperaturen ligger nu mellem 1,5 og 3 °C, og målingerne fra tre stationer er vist i figur 2, 3 og 4.

u1templb.gif (2806 bytes)

u1tempnis.gif (2828 bytes)

u1tempskive.gif (2720 bytes)

I Nissum bredning var der før jul en markant forskel i temperatur mellem overflade og bund. D. 4.1.99 var vandet opblandet og temperaturen steget til 3 °C. Den samme ændring var sket i Løgstør bredning, hvor temperaturen dog kun er nået op på knap 2 °C. I Skive fjord ses et bundlag på ca. 1 meter, hvor vandet er en smule koldere end det overliggende vand.

Figur 2, 3 og 4: Målinger fra overflade til bund af vandtemperaturen på forrige og sidste togt i Nissum bredning, Løgstør bredning og Skive fjord.

Saltindhold:

I figur 5, 6 og 7 er saltindholdet på de tre stationer vist. Som altid er der et faldende saltindhold fra Nissum bredning i vest (ca. 30 ‰) til Skive fjord i den indre del af Limfjorden (ca. 26 ‰). Før jul var der i Nissum bredning en tydelig lagdeling med et mere salt (og varmere) bundlag, men nu er har vinden opblandet vandsøjlen, og saltindholdet er en smule lavere end før jul. På de to andre stationer er saltindholdet stort set uændret i forhold til målingerne d. 21.12.98.

u1saltlb.gif (2607 bytes)

u1saltnis.gif (2837 bytes)

u1saltskive.gif (2487 bytes)

Figur 5, 6 og 7: Målinger fra overflade til bund af salinitet (saltindhold i ‰ målt som g. salt pr. l havvand) på forrige og sidste togt i Nissum bredning, Løgstør bredning og Skive fjord.

Tilbage til målinger