limfjorden-text-header.gif (2444 bytes)

Tilbage til målinger
¬  Forrige togtrapport 
Næste togtrapport ®

Uge 34  2001

Togtrapport for Limfjorden d. 20. – 21. august 2001.

Vejrforhold:
Weekenden bød på fint sommervejr om lørdagen, mens der flere steder var kraftig tordenvejr søndag eftermiddag. Mandag frisk vind fra sydvest, og tirsdag næsten vindstille og en del sol.

Iltforhold:
Den kraftige vind og tilhørende vandstandsstigning sidst i uge 32 blev i uge 33 afløst af faldende vandstand. Disse ændringer har medført markant bundstrøm af vand med højt saltindhold ind i de indre dele af fjorden, og der er opstået lagdeling. I disse områder er iltindholdet faldende, og i Bjørnsholm bugt og Lovns bredning er iltindholdet nu under 4 mg/l. I Thisted bredning og ned gennem Vilsund til Dragstrup vig er bundlaget ret tyndt, og derfor er ilten hurtigt brugt op og indholdet er under 2 mg/l.

Sigtdybde:
Produktionen af alger er fortsat høj, og i Skive fjord og Lovns bredning er sigtdybden under 2 meter. I den øvrige del af fjorden er sigten generelt mellem 2 og 3 meter, men i Nissum bredning blev den største sigt målt til 4,1 meter.

Figur 1: Den målte sigtdybde i Løgstør bredning (rød signatur) sammenlignet med et gennemsnit for de sidste 11 år (gråt bånd).

Temperatur:
Det varme vejr har givet stigende temperaturer til knap 19 °C. Tirsdag blev der målt i Nissum bredning og det stille vejr betød, at overfladevandet blev varmet op. Der ses derfor en svag faldende gradient ned gennem de øverste 3 meter.

Figur 2, 3 og 4: Målinger fra overflade til bund af vandtemperaturen på forrige og dette togt i Nissum bredning, Løgstør bredning og Skive fjord.

Saltindhold:
På figur 5, 6 og 7 ses kun små ændringer i salinitet i forhold til sidste måling. Den indstrømning af mere salt bundvand, der tidligere blev omtalt, dækker nemlig ikke de tre stationer. Målingerne mandag viste, at bundstrømmen var kommet nord om Fuur ned gennem Bjørnsholm bugt til Hvalpsund og Lovns bredning. Derimod var den ikke nået ned til stationen midt i Skive fjord men kun til den nordligste del af fjorden.

Der har ligeledes været en indstrømning nord om Mors til Thisted bredning, og på iltkortet ses netop udstrækningen af området med lagdeling og dermed lavt iltindhold.

Figur 5, 6 og 7: Målinger fra overflade til bund af salinitet (saltindhold i ‰ målt som gram salt pr. liter havvand) på forrige og dette togt i Nissum bredning, Løgstør bredning og Skive fjord.

¬  Forrige togtrapport     Tilbage til målinger     Næste togtrapport ®