limfjorden-text-header.gif (2444 bytes)

Tilbage til målinger
¬  Forrige togtrapport 
Næste togtrapport ®

Uge 37  2003

Togtrapport for Limfjorden d. 8.-10. september 2003.

Togtet:
Som nævnt i sidste uges togtrapport afvikles i denne uge det årlige "Limfjorden Rundt", som er en kapsejlads for gamle træskibe. På billedet ses en af deltagerne "Maja", som vi mødte i Løgstør Bredning mandag. Du kan læse mere om løbet på www.limfjordenrundt.dk. Løbet startede onsdag, men desværre i næsten vindstille vejr. Det er meget sjældent, at vandet er så blankt at selv skyerne spejler sig – et ægte "havblik"

 

Vejrforhold:
Tirsdag blæste det en del fra sydvest, og der kom flere kraftige byger. I løbet af aftenen aftog vinden, og onsdag var der som nævnt ingen vind.

Iltforhold:
I Thisted Bredning var iltindholdet ved bunden stegt og lå omkring 3 mg/l. Fra Vilsund og ned i Dragstrup Vig var iltindholdet derimod faldet til ca. 2 mg/l. I Lovns Bredning var der en kraftig lagdeling med mere end 5 ‰ forskel, og i bundlaget var der kun 0,4 mg ilt pr. liter. I Hjarbæk Fjord var der ligeledes lagdeling med et iltindhold omkring 3 mg/l i bundlaget.

Sigtdybde:
Sigtdybden lå generelt omkring 2 meter i den indre del af fjorden, og mellem 2 og 3 meter i den øvrige del. Den største sigt blev målt til 4,5 meter i Nissum Bredning.

Figur 1: Den målte sigtdybde i Løgstør Bredning (rød signatur) sammenlignet med et gennemsnit for de sidste 12 år (gråt bånd).

Temperatur:
Vandtemperaturen lå uændret mellem 16 og 17 ºC.

Figur 2, 3 og 4: Målinger fra overflade til bund af vandtemperaturen på forrige og dette togt i Nissum Bredning, Løgstør Bredning og Skive Fjord.

Saltindhold:

I Nissum Bredning var saltindholdet steget til over 32 ‰, mens der i Skive Fjord var opstået en markant lagdeling på ca. 3 ‰.

I Løgstør Bredning var saltindholdet stor set uændret.

Figur 5, 6 og 7: Målinger fra overflade til bund af salinitet (saltindhold i ‰ målt som gram salt pr. liter havvand) på forrige og dette togt i Nissum Bredning, Løgstør Bredning og Skive Fjord.

¬  Forrige togtrapport     Tilbage til målinger     Næste togtrapport ®