limfjorden-text-header.gif (2444 bytes)

Tilbage til målinger
¬  Forrige togtrapport 
Næste togtrapport ®

Uge 6  2003

Togtrapport for Limfjorden d. 5. – 7. februar 2003.

Vejrforhold:
"Limgrim" som normalt bruges til togterne på Limfjorden er i denne tid på værft til årlig vedligeholdelse. Ugens togt blev derfor gennemført med en mindre båd "Heimdal", som ses på billedet. Heldigvis var vinden svag til jævn, så prøvetagningen blev gennemført uden problemer. Nattefrost har betydet, at der igen er dannet is i flere havne.

Iltforhold:
Der blev målt gode iltforhold på alle stationer.

Sigtdybde:
Sigten var generelt god og varierede fra ca. 4 meter og helt op til 10 meter i Thisted bredning.

Figur 1: Den målte sigtdybde i Løgstør Bredning (rød signatur) sammenlignet med et gennemsnit for de sidste 12 år (gråt bånd).

Temperatur:
Vandtemperaturen var faldet noget og den laveste blev målt i overfladen i Skive Fjord til –0,3 °C.

Figur 2, 3 og 4: Målinger fra overflade til bund af vandtemperaturen på forrige og dette togt i Nissum Bredning, Løgstør Bredning og Skive Fjord.

Saltindhold:
I Nissum Bredning var saltindholdet omkring 29 ‰ og i Løgstør Bredning uændret på knap 23 ‰.

I Skive Fjord var der en markant lagdeling med saltindhold stigende fra 19 ‰ i overfladen til 24,5 ‰ i bundlaget.

Figur 5, 6 og 7: Målinger fra overflade til bund af salinitet (saltindhold i ‰ målt som gram salt pr. liter havvand) på forrige og dette togt i Nissum Bredning, Løgstør Bredning og Skive Fjord.

¬  Forrige togtrapport     Tilbage til målinger     Næste togtrapport ®