limfjorden-text-header.gif (2444 bytes)

Tilbage til målinger
¬  Forrige togtrapport 
Næste togtrapport ®

Uge 9 2006

 

Togtrapport for Limfjorden d. 27. – 28. februar 2006.

Vejrforhold:
Ret hård frost natten til mandag betød at Skive havn og den sydlige del af fjorden var dækket af ca. 2 cm. is. Med assistance fra havnens båd "Krabbe" kom vi dog fri af isen. Natten til tirsdag passerede et større snevejr landet, men tirsdag var det klaret op med flot solskin.

 

Iltforhold:
Der blev målt gode iltforhold på alle stationer.

Sigtdybde:
I størstedelen af fjorden var opblomstringen af kiselalger nu aftagende, og sigtdybden var steget til mellem 3 og 4 meter. I den sydlige del af fjorden fra Hvalpsund og ind i Lovns Bredning var der fortsat en del alger, men i Skive Fjord var der igen i denne uge sigt til bunden.

Figur 1: Den målte sigtdybde i Løgstør Bredning (rød signatur) sammenlignet med et gennemsnit for de sidste 18 år (gråt bånd).

Temperatur:
Vandtemperaturen var steget lidt og lå generelt mellem 0 og 1 °C i hele fjorden.

Figur 2, 3 og 4: Målinger fra overflade til bund af vandtemperaturen på forrige og dette togt i Nissum Bredning, Løgstør Bredning og Skive Fjord.

Saltindhold:
En længere periode domineret af østenvind har medført ret lav salinitet i hele fjorden. Strømmen har været vestgående og mandag var vandstanden ca. 30 cm. under normal. I Skive Fjord var saltindholdet i overfladen faldet til ca. 20 ‰, og der var markant lagdeling.

Figur 5, 6 og 7: Målinger fra overflade til bund af salinitet (saltindhold i ‰ målt som gram salt pr. liter havvand) på forrige og dette togt i Nissum Bredning, Løgstør Bredning og Skive Fjord.

¬  Forrige togtrapport     Tilbage til målinger     Næste togtrapport ®