limfjorden-text-header.gif (2444 bytes)

Tilbage til målinger
¬  Forrige togtrapport 
Næste togtrapport ®

Uge 17 2006

 

Togtrapport for Limfjorden d. 24. – 27. april 2006.

Vejrforhold:
Vejret var blevet betydeligt lunere og der var kun let til jævn vind under togtet.

Den lange periode med klart vand i blandt andet Skive Fjord har betydet, at der er en betydelig vækst af kiselalger på fjordbunden. De kaldes benthiske alger og kan danne et sammenhængende brunt "tæppe", som dækker bunden. Det sker når vandet er klart, så en del af sollyset når helt til bunden.

Iltforhold:
Der blev målt gode iltforhold på alle stationer.

Sigtdybde:
Vandet var fortsat ret klart i hele fjorden, og i Lovns Bredning var der sigt til bunden på 5,7 meter.

Figur 1: Den målte sigtdybde i Løgstør Bredning (rød signatur) sammenlignet med et gennemsnit for de sidste 18 år (gråt bånd).

Temperatur:
Vandtemperaturen var steget markant til mellem 8 og 9 °C i hele fjorden. I Løgstør Bredning var der et bundlag med kun 6,6 °C.

Figur 2, 3 og 4: Målinger fra overflade til bund af vandtemperaturen på forrige og dette togt i Nissum Bredning, Løgstør Bredning og Skive Fjord.

Saltindhold:
I Nissum Bredning var saltindholdet faldet en smule til ca. 31 ‰.

I Løgstør Bredning var saltindholdet ca. 25 ‰, men ved bunden blev der målt hele 28,2 ‰.

I Skive Fjord var saltindholdet i overfladen ret lavt og lå på 21,7 ‰, mens der var et tyndt bundlag med 24,8 ‰.

Figur 5, 6 og 7: Målinger fra overflade til bund af salinitet (saltindhold i ‰ målt som gram salt pr. liter havvand) på forrige og dette togt i Nissum Bredning, Løgstør Bredning og Skive Fjord.

¬  Forrige togtrapport     Tilbage til målinger     Næste togtrapport ®