limfjorden-text-header.gif (2444 bytes)

Tilbage til målinger
¬  Forrige togtrapport 
Næste togtrapport ®

Uge 19 2006

 

Togtrapport for Limfjorden d. 8. – 9. maj 2006.

Vejrforhold:
Vejret har den seneste uges tid været rigtig flot med masser af sol og temperaturer over 20 °C. Vinden har været let til jævn især fra østlige retninger, og det har medført vestgående strøm og lav vandstand.Sejlrenden til Nibe Havn var i bogstaveligste forstand en rende med tørt land til begge sider - se billedet nedenfor.

Iltforhold:
Der blev målt gode iltforhold på alle stationer.

Sigtdybde:
Vandet var fortsat ret klart i den indre del af fjorden, og både i Skive Fjord og Lovns Bredning var der sigt til bunden. I den øvrige del af fjorden var sigten lavere og vandet mere grønligt af alger.

Figur 1: Den målte sigtdybde i Løgstør Bredning (rød signatur) sammenlignet med et gennemsnit for de sidste 18 år (gråt bånd).

Temperatur:
Det varme og solrige vejr havde medført en voldsom stigning i vandtemperaturen til mellem 12 og 14 °C.

Figur 2, 3 og 4: Målinger fra overflade til bund af vandtemperaturen på forrige og dette togt i Nissum Bredning, Løgstør Bredning og Skive Fjord.

Saltindhold:
I Nissum Bredning var saltindholdet faldet til under 30 ‰ i overfladen på grund af den vestgående strøm.

I Løgstør Bredning var vandsøjlen blevet opblandet og saltindholdet var derfor steget lidt til 25,4 ‰.

I Skive Fjord var saltindholdet i overfladen ret lavt og lå på 20,6 ‰, mens der var et tyndt bundlag med lidt højere saltindhold.

Figur 5, 6 og 7: Målinger fra overflade til bund af salinitet (saltindhold i ‰ målt som gram salt pr. liter havvand) på forrige og dette togt i Nissum Bredning, Løgstør Bredning og Skive Fjord.

¬  Forrige togtrapport     Tilbage til målinger     Næste togtrapport ®