limfjorden-text-header.gif (2444 bytes)

Tilbage til målinger
¬  Forrige togtrapport 
Næste togtrapport ®

Uge 26 2006

 

Togtrapport for Limfjorden d. 26. – 28. juni 2006.

Vejrforhold:
Vejret var blevet noget køligere og både tirsdag og onsdag var vinden frisk fra vest og nordvest.

Iltforhold:
Den kraftige blæst i sidste uge gav indstrømning af mere salt vand fra den vestlige del af fjorden. Dette bundlag har efterfølgende bredt sig til størstedelen af Løgstør Bredning og medført lagdeling. Iltindholdet var faldende i dette bundlag, og på stationen midt i bredningen var iltindholdet faldet til 1,8 mg/l.

Der var desuden fortsat iltsvind i den sydvestlige del af Thisted Bredning og videre ned i Dragstrup Vig.

I Risgårde Bredning var der kraftigt iltsvind ved målingen mandag, men onsdag var vandet bedre opblandet, og iltindholdet var markant forbedret.

Der blev ikke målt i Hjarbæk Fjord denne uge.

Sigtdybde:
Sigtdybden var fortsat ret lav i hele fjorden. Vandet var grønt af alger og sigtdybden lå de fleste steder mellem 2 og 2,5 meter. I Løgstør Bredning var sigten lidt bedre og lå omkring 3 meter.


Figur 1: Den målte sigtdybde i Løgstør Bredning (rød signatur) sammenlignet med et gennemsnit for de sidste 18 år (gråt bånd).

Temperatur:
Det lidt køligere vejr havde givet faldende vandtemperatur til mellem 16 og 17 °C. I Skive Fjord var temperaturen onsdag dog helt nede på 15,7 °C.


Figur 2, 3 og 4: Målinger fra overflade til bund af vandtemperaturen på forrige og dette togt i Nissum Bredning, Løgstør Bredning og Skive Fjord.

Saltindhold:
I Løgstør Bredning var der som tidligere nævnt strømmet et bundlag ind med saltindhold på over 28 ‰.

I Skive Fjord var vandsøjlen fuldt opblandet.


Figur 5, 6 og 7: Målinger fra overflade til bund af salinitet (saltindhold i ‰ målt som gram salt pr. liter havvand) på forrige og dette togt i Nissum Bredning, Løgstør Bredning og Skive Fjord.

 

¬  Forrige togtrapport     Tilbage til målinger     Næste togtrapport ®