limfjorden-text-header.gif (2444 bytes)

Tilbage til målinger
¬  Forrige togtrapport 
Næste togtrapport ®

Uge 9 2007

 

Togtrapport for Limfjorden d. 26. – 28. februar 2007. 

Vejrforhold:
I ugen før togtet blev det for alvor vinter med store mængder sne og nattefrost. Vejret skiftede dog hurtigt til tø. Under togtet var vejret gråt med kun lidt sol og temperatur op til 3-4 °C. Billedet viser Storåen der, som mange andre vandløb i denne tid, er gået over sine bredder.

Iltforhold:
Der blev målt gode iltforhold på alle stationer.

Sigtdybde:
Sigtdybden var betydelig bedre end ved sidste togt og lå mellem 3 og 5 meter.

Figur 1: Den målte sigtdybde i Løgstør Bredning (rød signatur) sammenlignet med et gennemsnit for de sidste 18 år (gråt bånd).

Temperatur:
I Nissum Bredning lå temperaturen uændret på 3-4 °C. Det skyldtes indstrømning af lunt vand fra vest.

I den øvrige del af fjorden var vandtemperaturen faldet markant til knap 1 °C.

Figur 2, 3 og 4: Målinger fra overflade til bund af vandtemperaturen på forrige og dette togt i Nissum Bredning, Løgstør Bredning og Skive Fjord.

Saltindhold:
I Nissum Bredning var saltindholdet steget med ca. 1,5 ‰, og ved bunden var saltindholdet næsten 33 ‰.

I Løgstør Bredning var saltindholdet faldet meget markant fra 28 ‰ til kun 25 ‰. Det skyldes en kombination af stor afstrømning fra land og en periode med relativt lidt vestenvind.

I Skive Fjord var saltindholdet af samme årsag også faldet markant i overflade og der var kun et saltindhold på 20 ‰. Der var til gengæld markant lagdeling med 24,5 ‰ salt ved bunden.

Figur 5, 6 og 7: Målinger fra overflade til bund af salinitet (saltindhold i ‰ målt som gram salt pr. liter havvand) på forrige og dette togt i Nissum Bredning, Løgstør Bredning og Skive Fjord.

¬  Forrige togtrapport     Tilbage til målinger     Næste togtrapport ®