limfjorden-text-header.gif (2444 bytes)

Tilbage til målinger
¬  Forrige togtrapport 
Næste togtrapport ®

Uge 13 2007

 

Togtrapport for Limfjorden d. 27. – 28. marts 2007.

Vejrforhold:
Under togtet var det flot forårsvejr med svag til jævn østenvind, masser af sol og dagtemperatur op over 10 °C. Østenvind er meget typisk for denne årstid, og dette vindskifte havde medført et kraftigt fald i vandstanden. Den lave vandstand kommer umiddelbart efter den høje vandstand på knap 1,5 meter, der kulminerede den 19. marts.


 

Iltforhold:
Der blev målt gode iltforhold på alle stationer.

Sigtdybde:
Sigtdybden var generelt steget i hele fjorden, idet forårsopblomstringen af kiselalger var stærkt aftaget. I Risgårde Bredning var sigtdybden helt oppe på 5,2 meter.

Figur 1: Den målte sigtdybde i Løgstør Bredning (rød signatur) sammenlignet med et gennemsnit for de sidste 18 år (gråt bånd).

Temperatur:
Vandtemperaturen var generelt steget til ca. 6°C, og i Skive Fjord blev der målt helt op til 7.7 °C i overfladen.

Figur 2, 3 og 4: Målinger fra overflade til bund af vandtemperaturen på forrige og dette togt i Nissum Bredning, Løgstør Bredning og Skive Fjord.

Saltindhold:
Østenvind og dermed vestgående strøm havde medført et markant fald i saltindholdet i store dele af fjorden.

I Nissum Bredning var saltindholdet således faldet til 27 ‰, hvilket er usædvanligt lavt.

I Løgstør Bredning var saltindholdet derimod steget en smule til ca. 25 ‰.

I Skive Fjord var saltindholdet i den øverste meter helt nede på 17 ‰, grundet påvirkning fra Karup å.

Figur 5, 6 og 7: Målinger fra overflade til bund af salinitet (saltindhold i ‰ målt som gram salt pr. liter havvand) på forrige og dette togt i Nissum Bredning, Løgstør Bredning og Skive Fjord.

¬  Forrige togtrapport     Tilbage til målinger     Næste togtrapport ®