limfjorden-text-header.gif (2444 bytes)

aalestage-tyk3-stor.gif (5412 bytes)

Fakta om Limfjorden

 
kompas3.gif (3981 bytes) Hovedsiden
sekstant3.gif (2446 bytes) Limfjords overvågningen
måler3.gif (1598 bytes) Måleprogram
Seneste målinger
Database
aalestage-tyk3.gif (2408 bytes) Fakta om fjorden
rig2.gif (2119 bytes) Rapporter
Film & pjece
ålestage-tynd-fritskarbet3.gif (1849 bytes) Links
TV om fjorden
Limfjorden er med sine 1500 km² vandflade og ca. 1000 km kystlinie Danmarks største fjordområde. Det samlede oplandstareal, der strækker sig over 51 kommuner er på 7528 km² og giver en gennemsnitlig ferskvandsafstrømning på 2,7 km³ pr. år.

Fjorden tilføres saltvand på 32-34 o/oo fra Nordsøen og 19-25 o/oo fra Kattegat. Vindpåvirkningen af vandområderne og tidevandet forårsager en strømning på gennemsnitlig 6,8 km³ vand pr. år fra Nordsøen via. Thyborøn kanal gennem Limfjorden til Kattegat.

Limfjordens vandvolumen er på 7,4 km³ ved en middeldybden på 4,9 m. Fjorden består dels af rolige bredninger og vige med lave vanddybder, dels af smalle og dybe sund hvor der kan gå en rivende strøm. Sundene har dybder på 18-22 meter og det dybeste sted i fjorden er Oddesund med 28 m. De store bredninger har vanddybder på 5-8 m, Thisted Bredning dog 11 m.

Animation1-undervand.gif (66234 bytes)

De lavvandede bugter med sandbund er i gode år ofte dækket af store områder med ålegræs, de dybere dele af fjorden huser mange stenrev med søanemoner, havsvampe, sargassotang o.l.

Blåmuslingen er nok det mest almindelige bunddyr i fjorden, og udgør grundlaget for et storstilet muslingefiskeri. Men også sandmuslinger, hjertemuslinger, knivmuslinger, myriader af børsteorme og mange andre dyr lever i fjordbunden. Tidligere var fjorden meget fiskerig, men de sidste mange år er det gået stærkt tilbage for næsten alle fiskearter.

Om efteråret og vinteren raster store flokke af gæs og andefugle i fjorden. Store områder er friholdt for jagt og giver både rigeligt med føde og god beskyttelse mod vind og vejr. Fjorden rummer også en betydelig bestand af sæler og skarver. Begge dyr er karakteristiske for fjordmiljøet og kan ses næsten overalt i fjorden.

Fakta om fjordens aktuelle miljøtilstand findes under "seneste målinger", og den årlige statusrapport.