Film og pjecer om Limfjordens miljø
|
Film og pjecer om Limfjordens miljø |
|
|
Film og pjece om Limfjordens miljø 2003 Nu har du chancen for at se miljøproblemerne i Limfjorden i lyd og billeder. Det sker i filmen, ”Limfjorden – tilstand og udvikling”, som de tre Limfjordsamter udgav i 2003. Limfjorden er Danmarks største fjord - engang et fiskerigt farvand med et mangfoldigt dyre og planteliv, i dag en fjord plaget af tilbagevendende iltsvind. 20 minutter om udviklingen Filmen viser i koncentreret form, hvordan undersøgelsesskibet ”Limgrim” udfører sine ugentlige togter på fjorden. Filmen varer cirka 20 minutter og gennemgår på en interessant og levende måde udviklingen i Limfjordens dyre- og planteliv og miljøtilstanden generelt. På trods af en stor indsats både på renseanlæg og i landbruget lægges der ikke skjul på, at det er tilførslen af næringsstoffer – i dag primært fra landbruget, som giver fjorden de mange problemer. Billedsiden oven vande er lagt i hænderne på fotografen Torben Jensen, der er kendt for sine fine naturoptagelser, mens optagelserne fra fjordbunden er foretaget af Limfjordsovervågningens dykkere. Formanden for Viborg Amts udvalg for miljø og teknik, Bjørn Westh, afslutter på vegne af de tre Limfjordsamter videoen. Lettilgængelig folder om miljøproblemerne
Måleresultaterne fra Limgrim bekræftede de faresignaler, som i midten af 80’erne fik de tre Limfjordsamter til at vedtage en plan for et bedre miljø i Limfjorden. Langsomt viste Limgrims overvågning, at det kan nytte. Men rapporterne fra Limgrim har også vist, at vi først lige er begyndt på det lange seje træk, der skal til for at genskabe en sund Limfjord. Og at amternes aktive rolle alene ikke er nok. Et tæt samarbejde med andre myndigheder er nogle af de virkemidler, der er med til at vende udviklingen. På de følgende sider kan du følge et togt med Limgrim gennem fjorden, fra Nordsøen til Kattegat. På togtet får du indblik i Limfjordens plante- og dyreliv, og i hvordan myndighederne arbejder for at genskabe en ren og livskraftig Limfjord. Med venlig hilsen Henry Jensen, Ringkøbing Amt Redningsplan for Limfjorden LIMGRIM tager pulsen på fjordens miljø  LIMFJORDSOVERVÅGNINGEN er et samarbejde mellem de tre
Limfjords-amter. Siden 1986 har miljøskibet Limgrim taget pulsen på
Limfjordens miljø.
Limgrim sejler hvert år ud på ca. 47 togter af op til en uges varighed. Det er vigtigt, at de mange målinger og prøver kan sammenlignes fra gang til gang og fra år til år. Derfor er der lagt et stramt og nøjagtigt program for Limgrims togter. De fleste målinger af forholdene i vandet bliver lavet på nogle faste stationer, fordelt over hele Limfjorden. Hertil kommer et stort antal stationer, hvor der foretages overvågning af bundplanter, bunddyr og fisk samt miljøfremmede stoffer. Det er ikke kun de tre amter, der bruger oplysningerne fra Limgrim. Danmarks Miljøundersøgelser bruger Limfjordsovervågningens resultater i den landsdækkende overvågning af det danske havmiljø. Ligeledes bruger flere universiteter og andre forskningsinstitutioner oplysningerne i deres forskning og undervisning. Den blå fjords miljøskib Det gode skib Limgrim af Skive ejes og drives af Ringkjøbing, Viborg og Nordjyllands amter i fællesskab. Skipper er fast mand om bord, og de tre Limfjordsamter skiftes til at stille med mandskab, som består af biologer og miljøteknikere. De fører det stramme program for overvågningen af miljøet ud i livet. Limgrim er ikke noget stort skib, men det er et godt lille skib med gode arbejdsforhold for besætningen. Det er veludstyret med avanceret elektronik, både til overvågningen og til navigation. Det er meget velsejlende, og de to dieselmotorer sørger for at Limgrim kommer hurtigt rundt i Limfjorden. Skibet er ladet med elektronik Ved hjælp af en satellitnavigator kan Limgrim med få meters nøjagtighed genfinde de faste  målestationer i fjorden. På hver
station sænker besætningen en avanceret målesonde ned gennem vandet.
Med sonden måles vandets temperatur, saltholdighed og iltindhold i
forskellige dybder.Endvidere måles mængden af plankton-alger, der er små, fritsvømmende encellede alger. Sonden sender målingerne direkte ind i skibets computer, hvor de mange tusinde enkeltoplysninger bliver lagret. Det gør det nemt og hurtigt at få overblik over, hvordan miljøforholdene udvikler sig. Ikke bare for de tre amter, men også for alle andre, der er interesseret i fjordens miljø. Feltmålingerne bliver lagt på Limfjordsovervågningens hjemmeside www.limfjord.dk inden for samme uge, som de er målt. Der tages også vandprøver fra forskellige dybder. De sendes til kemisk og biologisk analyse på laboratorier i land. Fakta om Limgrim Byggeår: 1986 Længde: 13m Bredde: 4m Dybgang: 1,3m Fremdrivning: 2 dieselmotorer på tilsammen 500HK Max-hastighed ca. 16 knob Navigationsudstyr: radar, ekkolod, satellitnavigator og elektronisk søkort Dykkerundersøgelser i særlige tilfælde  Prøver og elektroniske målinger er gode, men ind imellem er der
alligevel brug for et førstehåndsindtryk. Derfor er Limgrim udstyret
med et komplet sæt dykkergrej og en undervandsvideo. Billederne fra
bunden sendes direkte op til en skærm og en videobåndoptager på
skibet.Fjordbunden undersøges  Det er ikke kun vandet, der undersøges. Med en kran og en særlig bundhenter tages prøver af fjordbunden op til overfladen. Bundmaterialet fortæller en masse om miljøforholdene på stedet. For eksempel hvilke bunddyr der er, og hvor mange der er af hver art. Togtet med Limgrim begynder i Nissum Bredning, den vestligste del af Limfjorden. Det er den mest salte del af fjorden, fordi der strømmer havvand fra Vesterhavet ind i bredningen ved Thyborøn. Men sådan har det ikke altid været. Først i 1825, da Vesterhavet under en voldsom storm brød et hul i Agger Tange, ændrede denne del af fjorden sig fra et brakvandsområde til et rigtigt saltvandsområde. Det ændrede også livet i store dele af Limfjorden, og nye planter, bunddyr og fisk fik hurtigt overtaget, især i den vestlige del. Også i vort århundrede er der sket drastiske ændringer i miljøet i Nissum Bredning. Denne gang var det ikke Vesterhavet, men menneskeskabt forurening, der forandrede livet i bredningen. Og det var især industriens forurening, der satte sit præg på farvandet mellem Thyborøn og Oddesund. 
Skrappe krav til industrien Thyborøn Andels Fiskeindustri – nu en del af Triple Nine Fish-koncernen – ledte tidligere store mængder kvælstof ud i fjorden. Fra 1988 til 2001 faldt virksomhedens tilførsel af kvælstof til Limfjorden fra 180 tons om året til 28 tons om året – et fald på mere end 80 %. Vi skal senere på togtet se eksempler på, at både fosfor og kvælstof er med til at skabe iltsvind i fjorden, når de udledes i store mængder.
Figur 1: Der blev tidligere udledt store mængder kvælstof fra Triple Nine Fish og fosfor fra Cheminova A/S. De to virksomheder har begrænset udledningerne .Industrien rydder op Derfor stillede de tre Limfjordsamter i deres fælles miljøplan fra 1985 krav om, at industrien skulle rense spildevandet. Cheminova A/S, som producerer insektgifte og andre kemikalier, ledte spildevand til et depot på vesterhavssiden af Harboøre Tange fra 1953 til 1961. Her blev også affald fra produkduktionen gravet ned. Endvidere deponerede Landbrugsministeriet i 1961 ca. 40 tons bekæmpelsesmidler her. Miljøstyrelsen fjernede i 1981 depotet. Der blev fjernet ca. 1200 tons kemikalier, mens ca. 120 tons blev efterladt i området og under det, der i dag er forstrand. Ringkjøbing Amt har siden 1981 fulgt udsivningen fra depotet ved hjælp af måling af kviksølvindholdet i muslinger. Den højeste koncentration, som var på 9,45 mg/kg tørstof, blev målt i 1982. Koncentrationen er siden faldet til omkring 0,2 mg/kg tørstof. Grænseværdien for muslinger til konsum er 1,5 mg/kg tørstof, mens koncentrationen i muslinger i uforurenede områder ligger på ca. 0,06 mg/kg tørstof. Siden 1962 er Cheminovas spildevand blevet ledt gennem rør ud i Vesterhavet. Spildevandet bliver renset i et biologisk rensningsanlæg, der har virket stabilt siden 1992. Cheminova pumper til stadighed grundvand op fra både den gamle og den nuværende fabriksgrund og renser det, for at hindre at forureningen spreder sig til Nissum Bredning.
Figur 2: Når koncentrationen af plankton-alger falder, bliver vandet klarere. Herved får bundplanterne mere lys og bedre livsbetingelser.
Besætningen på Limgrim checker ikke direkte de enkelte virksomheders spildevand. De prøver, der tages af fjordvand, plankton, bundplanter og bunddyr i Nissum Bredning, viser tydeligt, at vandet er blevet renere. Livsbetingelserne i vandet og på bunden er blevet bedre. Det har industriens forøgede rensning af spildevandet en del af æren for. Agerø-området - en oase i Limfjorden Fra Nissum Bredning sejler vi nu med Limgrim østpå gennem Oddesund og tager en afstikker ind i sundet mellem Mors og Jegindø. Kursen er nordvest, og forude venter farvandet omkring Agerø. Over vandet er her smukt – besætningen har udsigt til en masse små bugter og vige og et varieret landskab med skove, strandenge og dyrkede marker. Udsigten "under vandet" er flere steder også ganske fin.    Inden for et lille område findes næsten alle Limfjordens bundtyper: stenbund, sandbund og blød bund. Nogle steder er der store bølgende "marker" af ålegræs, der myldrer af liv. Andre steder dominerer søanemoner, søpunge, havsvampe, tang-skove eller muslingebanker. Bunden fredes  Agerø-området har været lukket for muslingefiskeri siden 1988, og
det har givet planter og dyr ved bunden mulighed for at udvikle sig
naturligt i forhold til vandkvaliteten i området. Bunden og dens liv
bærer dog fortsat præg af en stor tilførsel af næringsstoffer.
De tre Limfjordsamter og Miljøministeriet bruger fjordbunden ved Agerø som såkaldt reference-område, blandt andet i forbindelse med vurdering af effekter af muslingeskrabning. Skrabende redskaber slår umiddelbart en del organismer ihjel og ændrer arts- og alders-sammensætningen. Den største negative betydning af muslinge-skrabning skyldes imidlertid, at sten og skaller fjernes fra bunden ved skrabningen. Mange planter og dyr er netop afhængige af denne hårde bund. 2.000 gæs i træk. . . .  I begyndelsen af 1996 blev havområdet omkring Agerø fredet.
Fredningen er blandt andet et ønske fra de tre Limfjordsamter, der
har fulgt området i mange år gennem Limfjordsovervågningen.
Det er meget få havområder, der er fredede i Danmark. Ønsket om en fredning af dette område skyldes ikke kun det varierede og rige undervandsmiljø. Denne egn af Limfjorden er også et EU-fuglebeskyttelsesområde, hvor ynglefugle - som for eksempel havterne, almindelig ryle og klyde - holder til. Men vigtigst er den lysbugede knortegås. Der er kun ca. 4.000 af denne gås tilbage på verdensplan. Halvdelen af dem bruger Agerø-området til at samle føde før trækket nordpå til Svalbard. Efter målestationen ved Agerø sejler Limgrim nu op i Salling Sund. Mellem det gamle fiskerleje Glyngøre og Nykøbing Mors ser vi et par muslingefartøjer, der trækker skraberedskaberne efter sig. Vi er i et af de områder, hvor der fiskes meget efter blåmuslinger. En af opgaverne for besætningen på Limgrim er at følge med i, hvordan muslingefiskeriet påvirker livet i Limfjorden.
Figur 3: Blåmuslingefiskeriet er det eneste fiskeri i Limfjorden, der har haft fremgang i de seneste mange år.
Fiskeriet efter blåmuslinger i Limfjorden er den eneste form for fiskeri, som er gået frem siden midt i 70´erne. Efterhånden som fiskene forsvandt, riggede mange fiskere om til muslingefiskeri. Det er en enkel fangstform. Og ofte kan skipper klare det ene mand. Fiskeriet foregår ved, at skibet trækker en jernramme med net hen over fjordbunden. Det opsamler muslinger, men i det brede slæbespor rives bunden op med dens indhold af dyr og planter. De tre Limfjordsamter har sammen med Miljøministeriet og Fødevareministeriet lavet en plan for det fremtidige fiskeri i Limfjorden. Heri foreslås, at større områder, hvor miljøinteresserne er store, friholdes for muslingefiskeri. Antallet af tilladelser til at fiske efter blåmuslinger udvides ikke, og ved afgang fra fiskeriet tilstræbes en reduktion til ca. 40 tilladelser. Inten-tionen er, at en stadig større del af muslingefiskeriet omlægges i en mere miljøvenlig retning, samtidig med, at sektorens forsyningsbehov og udviklingsmuligheder opretholdes. Amterne ønsker, at dyrkningen af muslinger på tove eller net fremmes. Det vil være til gavn for vandkvaliteten i fjorden.Fiskeriplanen kan fås hos Limfjordsamterne. Blåmuslinger holder fjordvandet klart  Vandet lige over en blåmuslingebanke er ofte meget klarere end
uden for banken. Det skyldes, at låmuslinger fungerer som et meget
effektivt filter. De suger vand ind og filtrerer plankton-alger og
andre spiselige småpartikler fra, inden de sender det rensede
havvand ud igen.
En musling filtrerer mellem 50 og 100 liter vand i døgnet. Det er effektivt, når der kan være flere hundrede muslinger pr. m2 i en muslingebanke. I år med iltsvind dør mange af blåmuslingerne. Det betyder, at fjordens selvrensende evne nedsættes i en periode. Blåmuslingerne er et vigtigt led i fødekæden. De spiser masser af plankton-alger, og blåmuslingerne og deres æg og larver er en vigtig føde-kilde for mange fugle, fisk og krebsdyr. Det er Fødevareministeriet, der fastsætter omfanget af muslingefiskeriet. Amterne bliver spurgt til råds. Hvem må fiske - og hvor meget? Af hensyn til særlige naturinteresser er der nogle områder af fjorden, hvor muslingefiskerne slet ikke må komme. For eksempel må de ikke skrabe efter muslinger i de dele af Limfjorden, hvor vanddybden er mindre end 3 meter (dog 2 meter i enkelte dele af fjorden). Desuden lukker ministeriet for fiskeriet i perioder, hvor der er giftige plankton-alger i vandet. I 2002 havde 51 fiskefartøjer tilladelse til hver at fiske 110 tons blåmuslinger per uge. Fiskerne havde frivilligt sat mængden ned til 85 tons pr. uge. Skaderne på bunden varer i lang tid Billeder kan sige mere end ord og tal. Derfor tager besætningen på Limgrim undervandskameraet i brug, når den skal undersøge fjordbunden efter muslingeskrab. Ved Agerø kunne dykkerne direkte sammenligne skrabet og uskrabet bund, fordi en del af farvandet har været skånet for muslingefiskeri siden 1988. Det tager lang tid at genopbygge et naturligt varieret dyre- og planteliv på fjordbunden efter muslingeskrabning. Undersøgelser fra Danmarks Fiskeriundersøgelser viser endvidere, at mængden af småsten, gamle muslingeskaller og muslingeyngel er væsentligt lavere i områder, hvor der skrabes, end i områder hvor der ikke skrabes. Livø - Undersøiske nytteplanter Besætningen på Limgrim holder øje med plantelivet på bunden, fordi det, vi i daglig tale kalder tang, har stor betydning for Limfjordens miljø. Nogle steder i Limfjorden er bunden stenet, blandt andet omkring Livø. Her vokser mange forskellige rød-, brun- og grønalger. I alt findes der 60 forskellige arter af tang i fjorden. Tilsammen spiller de en meget vigtig rolle for livet i fjorden.    I områder med sandbund kan ålegræsset vokse som store undersøiske "enge". Tidligere var ålegræsset udbredt i store dele af Limfjorden. Områderne med bundplanter er levested for fisk og smådyr. Der er oftest meget liv mellem planterne, der både fungerer som spisekammer, skjulested og gydeplads. Jo flere forskellige bundplanter, der er i et område, jo rigere vil dyrelivet som regel være. Sidst, men ikke mindst, dæmper un-dervandsplanterne bølgerne tæt på land. De beskytter dermed kysten mod at blive nedbrudt af bølgeslaget Planter sladrer om forurening  I et sundt og rent
havmiljø kan der være mange forskellige arter i samme område. Hvis
vandet er meget forurenet med næringssalte, er der kun enkelte et-årige arter, der kan klare "mosten". De vokser så til gengæld
uhæmmet på grund af næringssaltene og kommer til at dominere totalt.
Det ser man i store dele af fjorden, hvor der i varme somre kan
ligge tykke måtter af for eksempel søsalat eller krølhårstang.
Når store måtter af alger dør og går i forrådnelse, er det med
til at skabe iltproblemer i fjorden på det lave vand. Ålegræsset 
Det har gjort, at vandet er blevet mere uklart, så sollyset ikke længere kan nå ned til planter i de dybe områder. Derfor vokser ålegræsset ikke på så dybt vand længere. I 1901 voksede det i gennemsnit ned til knap 6 m’s dybde, og nu vokser det kun ned til ca. 2 m’s dybde. Selv om der først i 1990’erne var tegn på fremgang for ålegræsset,
er det siden gået drastisk tilbage, og dybdeudbredelsen er siden
reduceret fra ca. 3 m til ca. 2 m. Figur 4: Den gennemsnitlige dybdegrænse i hele Limfjorden,
det vil sige den største dybde, hvor tang og ålegræs trives, er
faldet de senere år.
 Butblæret sargassotang er navnet på en "nybyggerplante", som på
få år fik stor udbredelse i Limfjorden.Planten stammer oprindeligt fra Stillehavet og er ført til Europa som blind passager på en ladning østers fra Japan. Den blev fundet første gang i Nissum Bredning i 1984. I løbet af få år bredte den sig med eksplosionsagtig hast hele vejen østpå gennem Limfjorden og langt ud i Kattegat. Butbæret sargassotang vokser på sten og andre former for fast
underlag i modsætning til ålegræsset, som vokser på sandbund. Lovns
Bredning - Når fjorden gisper efter ilt… Næste målestation på vejen gennem Limfjorden er Skive Fjord. Den hører - sammen med naboområdet Lovns Bredning - til de dele af fjorden, der er hårdest ramt af iltsvind i varme somre. Siden 1988 har besætningen på Limgrim målt alvorlige iltsvind med få års mellemrum i store dele af fjorden. Især har Skive Fjord, Lovns Bredning, dele af Løgstør Bredning og området vest for Mors været hårdt ramt. Limgrims målesonde sender blandt andet oplysninger om
iltindholdet til skibets computer. Når vandet er mættet med ilt, er
der omkring 10 mg pr. liter. Ved iltindhold på mindre end 2 mg pr.
liter dør de fleste dyr. Vinden på godt og ondt Når blæsten går frisk over Limfjordens vande, får livet under vandet et frisk pust. Bølgerne rører godt rundt i vandmasserne og forsyner bunddyr og -fisk med masser af iltrigt vand.
Lagdelingen hindrer, at der kan komme nyt, iltholdigt vand fra
overfladen ned til dyrene ved bunden. Når det sker, er der risiko
for iltsvind. Derfor forsvinder ilten Limgrims overvågning viser, at iltsvindet er det sidste led i en lang kæde af begivenheder. Det begynder med de store mængder næringssalte i det vand, der løber ud fra land. Næringssaltene er guf for små, encellede planktonalger i Limfjordsvandet. Når der er masser af næring og sollys, bliver der i løbet af kort tid så mange planktonalger, at vandet bliver grumset og uklart. Planktonalgerne vokser nær vandoverfladen og danner store mængder af ilt, som afgives til luften.
De fleste fisk når at flygte, men bunddyrene dør, hvis iltsvindet varer ved i længere tid. Det er især dyr som muslinger, snegle, børsteorme, søstjerner og søanemoner, der rammes af iltsvindet. De udgør hovedføden for mange fisk. Figur 5: Det er især de dybeste områder af de 1500 km 2 fjordbund i Limfjorden, der rammes af iltsvind. Figuren viser, hvor stor en del af fjorden, der skønnes ramt af iltsvind de enkelte år.Iltsvind er ikke noget nyt Iltsvind er ikke et nyt fænomen. Fra gammel tid er der beretninger om "rådden bund" og "sur bund", og bundvendinger i varme somre med stillestående vand. Iltsvind er en del af naturens orden, men de store iltsvind var sjældne, før forureningen for alvor satte ind. De allerfleste af vore dages hyppige og udbredte iltsvind skyldes den menneskeskabte forurening. Iltsvindene er den alvorligste hindring for, at Limfjorden igen kan få en rig og varieret bestand af fisk og bunddyr. Fig. Der forekom også iltsvind " i gamle dage". Forskellen mellem dengang og nu er, at arealet, hyppigheden og varigheden var mindre dengang end i vore dage. Kortet viser situationen i 1940. Aggersund - Limgrim følger med i strømmen  Fra Skive Fjord sejler Limgrim nu atter nordpå op igennem
Risgårde Bredning og øst om Livø, hvor vi kan være heldige at se
sæler ligge og dase på stranden.
Skibet fortsætter mod Løgstør, og vi sejler ind i det smalle
Aggersund. Her er – til forskel fra i Skive Fjord – ofte en stærk
strøm, og når den går modsat sejlretningen, må de to dieselmotorer
arbejde hårdt for at få miljøskibet fremad. Besætningen på Limgrim
holder et vågent øje med de stadigt skiftende strømforhold i
fjorden. Det er vigtigt at vide noget om strømmen, som i store træk
flytter vandet fra vest mod øst. Strømmen transporterer nemlig
næringsstofferne kvælstof og fosfor med sig. Både de der kommer ude
fra Vesterhavet og de, som strømmer til Limfjorden fra vandløb og
rensningsanlæg. Nogle af næringsstofferne bliver omsat af planter og
mikroorganismer i fjorden. Andre ryger med strømmen ud i Kattegat.
To skridt frem og et tilbage  De kraftige iltsvind op gennem 90’erne er sket på trods af en
stor indsats for at begrænse forureningen af fjorden med kvælstof og
fosfor. Amternes "recipientkvalitetsplan" fra 1985 medførte især en
bedre rensning af spildevandet. Det har mest markant vist resultat i
form af et stort fald i tilførslen af fosfor til Limfjorden.
Kvælstoftilførslen fra rensningsanlæggene aftog i løbet af 1980´erne og tilførslen fra landbruget er også faldet en smule i de senere år på grund af den indsats, der er gjort i forbindelse med vandmiljøplanerne.
Hvor kommer forureningen fra... Den største mængde kvælstof og fosfor til fjorden kommer i dag fra landbruget. Kvælstoftilførslerne til Limfjorden fra landbruget har været stigende til omkring 1993. Først herefter er de begyndt at falde. Det kan forklares med, at vandmiljøplanerne er begyndt at virke. Om de to vandmiljøplaner er tilstrækkelige er endnu usikkert. Vi ved, at en betydelig del af tabet fra landbrugsarealerne er 20-30 år forsinket, før de når vandløbene og fjorden, så vi har endnu ikke set den fulde effekt af den indsats, der er gjort. Så længe tilførslerne - af især kvælstof og fosfor - er så høje som de er, vil der være en risiko for iltsvind hvert år. Det er alene vejret, der afgør, hvor store områder der rammes af iltsvind, og hvor længe det vil vare. Limfjordsovervågningen har nu så mange års data, at vi kan dokumentere en entydig sammenhæng mellem kvælstoftilførslerne og forekomsten af iltsvind: Jo mere kvælstof, der kommer ud i for eksempel Skive Fjord, jo hurtigere vil der opstå iltsvind. Bestanden af sæler varierer  Efter at den spættede sæl blev fredet i Danmark i 1977, voksede
en bestand frem i Limfjorden i løbet af 1980´erne.
I 1988 døde omkring halvdelen af bestanden som følge af en virus-epidemi, men antallet steg igen de følgende år. I 1998 toppede bestanden med et antal på ca.1600. I 2002 var der en ny virus-epidemi, hvilket atter betød en reduktion af bestanden. Nibe Bredning
- Hvad spiser en rødspætte? Det vigtigste for fiskebestanden er selvfølgelig, om der er ilt og føde nok. Især bundfisk - som rødspætter, skrubber, tunger og ål - har lidt meget under de mange iltsvind i de senere år. De lever nemlig først og fremmest af børsteorme, muslinger og krebsdyr, som er de første ofre for iltsvind. Andre fisk - som sild, hornfisk og ørreder - lever af småfisk oppe i vandet. Deres forekomst i Limfjorden er derfor ikke påvirket nævneværdigt af iltsvind, men er langt overvejende afhængig af forhold uden for fjorden.
Limgrim fortsætter gennem det smalle og strømfyldte Aggersund og videre østpå. Inden længe passerer vi nogle lave småholme og kommer ind i Nibe Bredning. Nibe var tidligere en kendt fiskerby, men i dag ligger der kun en enkelt erhvervsfisker i havnen. Selv de mange fritidsfiskere, der afløste erhvervsfiskerne, er ved at være væk. Det kan simpelt hen ikke svare sig at sætte garn eller ruser mere. En limfjordsfisker fra begyndelsen af sidste århundrede ville blive forfærdet, hvis han kunne se fjorden i dag. Det gode fiskeri, som Limfjorden engang var kendt for, er væk. Fra omkring 1940 og helt op til omkring 1980 fangede fjordens erhvervsfiskere omkring 4000 tons spisefisk hvert år. Fra da af faldt fangsten støt, til den i 1994 kun var på omkring 100 tons. Den er ikke steget siden. Til gengæld har der siden slutningen af 1990´erne været fiskeri efter sild i Limfjorden.
Tegn på forandring? Ålegræsset, der var i fremgang i begyndelsen af 1990’erne, er nu forsvundet i endnu større områder. Udbredelsen i dag er den lavest registrerede med undtagelse af perioden i 1930’erne med ålegræssygen. Bundfiskene, som har udgjort grundlaget for et stort lokalt erhvervs- og fritidsfiskeri, er heller ikke vendt tilbage igen. Til gengæld er der kommet masser af skarver – til glæde for nogen og til gene for andre. De er, sammen med sælerne, med til at påvirke bestandene af fisk. Amter og ministerier samarbejder De tre Limfjordsamter har samarbejdet med Fødevareministeriet og Miljøministeriet gennem mange år for at genskabe tidligere tiders rige og varierede fiskeliv. I Fiskeriplanen for Limfjorden, som er et resultat af samarbejdet, er peget på en række tiltag, som kan vende den dårlige udvikling. Målet er at søge at gøre så mange som muligt af fjordens brugere tilfredse. Det gælder både erhvervsfiskere, fritids- og sportsfiskere, naturfredningsfolk, jægere, ornitologer, og miljømyndigheder. Kort sagt alle de, der er levende interesseret i en sund og livskraftig Limfjord. Hummerne vender tilbage  Der er dog et par solstrålehistorier. Nissum Bredning var indtil
1964 hjemsted for en større hummerbestand, og der blev årligt fisket
ca. 10 tons. Men næsten hele bestanden blev udryddet i 1964. I de
senere
år er hummerne vendt tilbage til Nissum Bredning, og det ser ud
til, at en bestand er ved at finde fodfæste flere steder i
Limfjorden. Ligeledes er der kommet flere rejer i fjorden, så der er
begyndt et vist fiskeri efter de delikate fjordrejer. Nibe-Aalborg - Effektive rensningsanlæg  Limfjordsamternes rensningsplan fra 1985 stillede skrappe krav
til Limfjordskommunerne. De skulle inden udgangen af 1988 udbygge
eller modernisere deres rensningsanlæg, så de blev i stand til at
fjerne 90 % af fosforet og 80 % af kvælstoffet fra spildevandet,
inden det løb ud i fjorden. Kommunerne investerede over en milliard
kroner, og det har givet bonus. Mængden af fosfor og kvælstof, der
udledes med spildevandet, er nu faldet til under det niveau, der var
målet.
Byerne sviner mindre Limgrim forlader Nibe Bredning og sætter kursen østpå. Vi sejler syd om øen Egholm og får Aalborg i sigte. Da Limgrim stak ud på sin jomfru-sejlads i 1986, viste vandprøverne i dette farvand tydeligt, at storbyen var i nærheden. Der er sket meget siden da. Aalborg og de andre Limfjordsbyer renser nu spildevandet effektivt.
 Et af de sikre tegn, på at Limfjordens miljø på nogle punkter er
blevet renere, er, at man har kunnet fjerne det ene skilt med
badeforbud efter det andet. Rensningsanlæggene langs fjorden er nu
blevet så effektive, at for eksempel Aalborg Kommune har anlagt en
ny badestrand helt tæt på byen.
 Resultaterne fra Limfjordsovervågningen viser, at der næsten ikke
forekommer udledninger af tungmetaller mere. Men organiske
tinforbindelser har bredt sig ud i fjorden. Det gælder for eksempel
det giftige stof tributyl-tin (TBT), der tilsættes skibenes
bundmalinger for at forhindre begroninger med planter og dyr. TBT
virker som et kønshormon, der får hunnerne hos flere arter af snegle
til at udvikle hanlige kønsorganer og blive sterile. Disse »impo-sex«
snegle finder vi i store dele af fjorden. Flest omkring de store
havnebyer. Siden 1991 har det i Danmark været forbudt at anvende
stoffet til skibe under 25 meters længde. Alligevel er der »inter-sex«
snegle nær mange lystbådehavne.
Fragtskibe fra mange lande besøger Limfjorden. Derfor er et internationalt forbud nødvendigt. EU har vedtaget et forbud (fra juli 2003) mod påføring af maling med organiske tinforbindelser på skibe hjemmehørende i EU-lande. Fra 1. januar 2008 skal bundmaling med organiske tinforbindelser være fjernet eller overdækket på skibe fra EU-lande. Kravet gælder også skibe fra lande uden for EU, som anløber en havn i et EU-land. Der vil i øvrigt komme mere fokus på om man kan finde andre
effekter i fjordmiljøet af miljøfarlige stoffer. Hals - Limfjordsovervågningen følger vandet til dørs  Sidste etape på Limgrims miljøtogt går via Langerak til Hals,
hvor Limfjorden løber ud i Kattegat. De hyppige vinde fra vest
sørger for, at Limfjorden det meste af tiden modtager vand fra
Vesterhavet. Det afleveres til Kattegat sammen med ferskvandet fra
de mange åer, der udmunder i fjorden. Limgrim følger strømmen til
dørs og måler blandt andet hvor meget af fjordens forurening, der
flyder ud af fjorden – østpå gennem Hals Barre.
Afløb for en sjettedel af Danmark Det er vigtigt for hele det danske havmiljø, hvor meget forurening, der er i Limfjorden. Fjorden modtager nemlig regnvand og spildevand fra mere end en sjettedel af Danmarks samlede areal. Alle de bække og åer, der udmunder i Limfjorden, afvander til sammen 7.600 km2, svarende til et areal større end Sjælland.
Strømmen går for det meste østpå, og derfor er det Kattegat, der først og fremmest får tilført næringssalte fra fjorden. Overvågningens målinger viser, at Limfjorden i 2001 netto førte 11.000 tons kvælstof og 780 tons fosfor ud i Kattegat. Det svarer til omkring en tredjedel af tilførslen fra land fra Danmark til Kattegat. Blandt andet derfor er resultaterne fra Limfjordsovervågningen vigtige for den landsdækkende indsats for at nedbringe forureningen og dens følger. Målet er at nå en tilstand, der svarer til forholdene i 1950´erne De tre Limfjordsamter har sat sig for at genskabe et sundt og varieret liv i fjorden. Vi vil gerne tilbage til tilstanden i midten af sidste århundrede, hvor der var et mylder af fisk, bunddyr og planter i hele fjorden fra Thyborøn til Hals. Hvor der var grundlag for et fiskeri, der med datidens levestandard gav brød på bordet til et stort antal fiskere og deres familier. Målsætningen i de tre amters miljøplan fra 1985 er indfriet, når det drejer sig om udledningerne fra industri, dambrug og rensningsanlæg, mens landbruget stadig tilfører fjorden for store mængder af især kvælstof. Det, vi har gjort, kommer ikke dårligt igen, og miljøindsatsen skal forstærkes og videreføres mange år endnu. |
Blæsten er mærkelig nok også den mest almindelige årsag til
lagdeling af vandmasserne og dermed optakten til iltsvind i fjorden.
Når det blæser kraftigt fra vest, presses vand fra Nordsøen gennem
Thyborøn Kanal ind i den vestligste del af Limfjorden. Når blæsten
tager af, strømmer Nordsøvandet længere østpå ind i fjorden langs
med bunden, fordi det er mere saltholdigt og dermed tungere. Samtidig lægger udstrømmende vand fra de indre dele af fjorden sig i
overfladen på grund af mindre saltholdighed. På denne måde opstår
der ofte en lagdeling i store dele af fjorden. Således ses hyppigt
en lagdeling i Løgstør Bredning fra Livø og syd på til Skive Fjord
og Lovns Bredning med et saltholdigt lag på 1-2 meters tykkelse lige
over bunden. 
På et tidspunkt synker planktonalgerne til bunds, hvor de bliver
spist af blåmuslinger og andre dyr eller nedbrudt af bakterier. Dyr
og bakterier bruger en tilsvarende stor mængde ilt, som de tager fra
bundvandet. De bruger al ilten i bundvandet i løbet af få dage, hvis
fjorden er lagdelt, så der ikke kan komme frisk, iltholdigt vand fra
overfladen ned til bunden.
Fjorden er et indelukket farvand, for der er kun åbning til åbent
hav ved Thyborøn og Hals. Derfor bliver forureningen ikke
"fortyndet" så meget, som hvis den var løbet ud i åbent hav.