| Limfjord.dk |

Rapport: Plan for fremtidens fiskeri i Limfjorden

| forside | indholdfortegnelse | forrige afsnit | næste afsnit |

IVÆRKSÆTTELSE AF PLANEN

Som konsekvens af forvaltningsplanen for fiskeriet i Limfjorden, vil der blive gennemført en række justeringer af det gældende regelsæt for fiskeriet. Reguleringen heraf sorterer under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Fødevareministeriet.

For erhvervs- og bierhvervsfiskeriet vil œndrede regler blive gjort til genstand for drøftelse i det rådgivende Udvalg for Erhvervsfiskeri - § 6-udvalget.

Fødevareministeren udpeger formanden for udvalget, i hvilket følgende er repræsenteret:

Forhold der vedrører fritidsfiskeri og lystfiskeri drøftes i det rådgivende Udvalg for Rekreativt Fiskeri, Ferskvandsfiskeri og Fiskepleje - § 7-udvalget.

Fødevareministeren udpeger formanden for udvalget, som har repræsentation af:

Miljø- og Energiministeren kan indstille repræsentation til udvalget.

Fødevareministeren kan nedsætte udvalg der skal rådgive med henblik på udarbejdelse af fiskeriregler for et nærmere afgrænset lokalområde. I disse udvalg deltager repræsentanter for de organisationer der er repræsenteret i det i § 7 nævnte udvalg, samt efter ministerens nærmere bestemmelse andre organisationer der som følge af deres medlems kreds har interesse i fiskeriet i lokalområdet. Herudover deltager repræsentanter for det pågældende amtsråd.

Følgende vil blive indbudt til at deltage i forhandlingsarbejdet, idet det forudsættes, at det er lokale repræsentanter for foreningerne, der indgår i forhandlingsarbejdet: Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening, Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, lokale landboforeninger, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk Amatørfiskerforening, Dansk Fritidsfiskerforbund, Friluftsrådet, Thylands Fritidsfiskerforening, Fjordgruppen Nibe, Limfjordskoordinationsudvalget. Herudover vil de tre Limfjordsamter, Fiskeridirektoratet og Skov- og Naturstyrelsen deltage. Den lokale forhandling ledes af Fødevareministeriet.

Den videre opfølgning af fiskeriforvaltningsplanen varetages overordnet af myndighedssamarbejdet. Blandt andet vil følgende elementer indgå:

Myndighedssamarbejdet vil regelmæssigt foretage afrapportering om forløbet af implementeringen af fiskeriforvaltningsplanen.

Herudover vil myndighedssamarbejdet blive inddraget i forberedelsen af de kommende regionplaner, således at der kan ske en løbende justering af fiskeriforvaltningsplanen.

I forbindelse med en fremtidig udbygning eller revision af planen, vil alle interessenter, jfr. den hidtidige liste, blive hørt.

| forside | indholdfortegnelse | forrige afsnit | næste afsnit |