Status over vandmiljøet i Limfjorden i perioden maj - september 2001.

Notatet giver en kort status over resultater af overvågningen i Limfjorden 2001 frem til slutningen af september måned. De elementer som indgår er de væsentligste klimaforhold, vandskiftet samt variationen i saltholdighed, udviklingen i koncentrationen af næringssalte samt forløbet af sommerens planktonopblomstringer og iltsvind.

Klima og vandstande
Efter ca. 8 måneder med overvejende syd-østlige vinde har hele sommeren 2001 været domineret af vinde fra vest, hvilket også er den mest normale vindretning, se figur 1.

Vindenergien er sammen med næringssaltbelastningen af fjorden de udløsende faktorer for iltsvind om sommeren. Når vindstyrken er svag etableres hurtigt lagdeling af fjordvandet, og de store mængder alger der produceres og ender på fjordbunden bruger i løbet af ca. 1 uge alt ilt i bundlaget. Sommerperioden 2001 har været præget af flere kraftige vindhændelser end sommeren 2000. Indenfor de seneste år huskes især 1997 som et år med omfattende iltsvind, bl.a. på grund af en samlet vindenergi på under det halve af sommeren 2001.

Figur 1: Vindvektor for Aalborg Lufthavn, september 2000 til september 2001. Figuren  viser vindens flytning af en partikel(km), hvis den hele tiden var påvirket af vinden der måles ved Aalborg Lufthavn, startende 1. september 2000 i (0,0). Ulige måneder er røde og lige måneder blå. Data fra DMI.

Vindstuvning på vestkysten ”fylder” Limfjorden med vand fra Nordsøen og hæver middelvandstanden fra omkring 0 til + 0,1 meter ved Løgstør for sommerperioden 2001, se figur 2.

Figur 2: Døgnmiddelvandstand ved Løgstør.

Vandskifte og saltholdighed
Med vindskiftet i maj blev vandskiftet i fjorden ved Løgstør næsten fordoblet. Først på sommeren var vandskiftet større end det normale for årstiden, se figur 3 hvor normalen er vist som middel for perioden 1988-2000.

Figur 3: Summeret døgnnettovandføring ved Løgstør. Middel for 1988-2001 og aktuel vandføring for september 2000 til september 2001. Positiv vandføring i km³ fra Nordsøen mod Kattegat.

Saltholdigheden i den centrale del af fjorden steg i maj på grund af det øgede vandsskifte, og nåede i september op på normalniveauet på ca. 28 ‰, se figur 4.  I Vilsund steg saltholdigheden ligeledes i denne periode. Stigningen sker til trods for at det indstrømmende vand ved Thyborøn gradvist bliver mindre saltholdigt og når helt usædvanligt ned på 28 ‰ i slutningen af sommeren. Den lavere salinitet ved Thyborøn skyldes at den Jyske Kyststrøm efter vindskiftet i maj igen tilføres vand fra de nordeuropæiske floder.

I løbet af sommeren ses to længere perioder i juni og juli med lagdeling i Løgstør Bredning. Dette er forårsaget af perioder med sag vind, som ikke kan opblande det tunge slatholdige vand der strømmer ind fra Thyborøn. De højeste målinger fra Hals skyldes udstrømmende vand fra Limfjorden, da næsten altid er mere saltholdig end overfladevandet i Kattegat.

Figur 4: Saltholdighed i Limfjorden, januar - september 2001.

Næringsaltene kvælstof og fosfor.
Indholdet af uorganisk kvælstof og fosfor i Løgstør Bredning er vist i nedenstående figur 5.

Figur 5: Koncentrationen af uorganisk bundet  kvælstof (N) og  fosfor (P) i Løgstør Bredning  januar - oktober 2001.

Fra slutningen af marts til starten af juli lå koncentrationen af fosfat meget lavt i Løgstør Bredning, hvilket var med til at begrænse væksten af alger. I løbet af juni faldt indholdet af uorganisk kvælstof så meget, at det resten af sommeren var kvælstof der var begrænsende for algevæksten, se figur 5. Stigningen i indholdet af fosfat omkring 1. august skyldtes tilførsler dels fra land og dels fra de tilstødende dele af fjorden – se data fra Skive i figur 6. I Skive Fjord ses samme koncentrationsforløb for uorganisk N og P som i Løgstør Bredning, men indholdet af uorganisk fosfor svinger meget i sensommeren på grund af iltsvindsperioder og deraf følgende frigivelse af fosfor fra bunden. Når fjordbunden er veliltet bindes fosfor kemisk i sedimentet, men frigives hurtigt når der bliver iltfrie forhold.

Figur 6: Koncentrationen af uorganisk kvælstof (N) og  fosfor (P) i Skive Fjord, januar - september 2001.

I figur 6 viser den sorte kurve iltmætningen ved bunden midt i Skive Fjord. Fra midten af juli til slutningen af august var iltmætningen meget lav i flere perioder. Iltindholdet falder som følge af det stort forbrug af ilt på fjordbunden til nedbrydning af døde alger, og fordi der ved samtidig lagdeling af vandmasserne ikke kan tilføres nyt ilt fra overfladen.

Der frigives i et vist omfang også uorganisk kvælstof  fra bunden, men da algerne på denne årstid mangler kvælstof optages det hurtigt af algerne.

Algemængden målt som klorofyl.
Algerne indeholder stoffet klorofyl-A og algemængden kan derfor indirekte bestemmes ved at måle vandets indhold af klorofyl-A. I figur 7 ses udviklingen gennem 2001 i vandets indhold af klorofyl i de 3 udvalgte områder.

Figur 7: Koncentrationen af klorofyl i Nissum og Løgstør Bredning samt Skive Fjord gennem 2001.

Efter forårsopblomstringen i marts   var algemængden lav i april – maj på grund af meget lavt indhold af fosfat i vandet (se evt. statusnotat fra maj 2001, pdf-fil 92 kb). En undtagelse herfra var en pludselig kortvarig opblomstring af en lille furealge i Løgstør Bredning sidst i maj, se figur 7, rød kurve. I løbet af en uge steg indholdet af klorofyl til samme niveau som i marts, og sigtbarheden i vandet faldt fra 6 til 2 meter. En undersøgelse i mikroskop viste, at vandet indeholdt næsten 3,5 millioner alger pr. liter af en art med det latinske navn Heterocapsa triquetra – se nedenstående foto fra en svensk database om alger.

Foto af levende celle(A) og døde celledele(BC) af algen Heterocapsa triquetra.
http://www.marbot.gu.se/SSS/dinoflagellates/Heterocapsa_triquetra.htm

I Nissum Bredning (blå kurve) lå indholdet af klorofyl relativ lavt hele sommeren med undtagelse af en enkelt top først i juli. I ugen op til målingen var vejret stille og solrigt, hvilket har fremmet algevæksten. Det er ikke undersøgt om opblomstringen skyldes én enkelt art.´

I Skive Fjord ligger klorofyl-indholdet generelt noget højere sommeren igennem fordi vandudskiftningen er mindre og fordi fjorden tilføres flere næringssalte fra oplandet. Specielt i august – september topper algemængden, hvilket hænger sammen med den store frigivelser af især fosfor fra fjordbunden. Undersøgelser viser , at algerne helt var domineret af en gruppe af kiselalger med fællesbetegnelsen Pseudo-nitzschia delicatissima. Se nedenstående foto af en lignende art. Der forskes en del i netop denne gruppe af alger, idet der er eksempler på at de kan danne giftstoffer.

Foto af Pseudo-nitzschia art. 
http://www.marbot.gu.se/SSS/diatoms/Pseudo-nitzschia_fraudulent.htm

Iltforhold.
Sommeren igennem er der lavet kortlægning af iltforholdene, og disse data er løbende præsenteret i de ugentlige togtrapporter. Nedenfor ses en lille video, hvor de ugentlige kort fra 1. juli til 1. oktober vises efter hinanden.

Iltsvindsområde:
uge 27 (2.-8. juli)
uge 28 (9.-15. juli)
uge 29 (16.-22. juli)
uge 30 (23.-29.juli)
uge 31 (30. juli-5. aug.)
uge 32 (6.-12. aug.)
uge 33 (13.-19. aug.)
uge 34 (20.-26. aug.)
uge 35. (27. aug.-2. sep.)
uge 36 (3.-9. sep.)
uge 37 (10.-16. sep.)
uge 38 (17.-23. sep)

Perioden med dårligt iltindhold i bundvandet forekom primært fra midten af juli (uge 28) til midten af august (uge 32). Ca. 1/3 af Limfjordens areal var i løbet af sommeren udsat for iltsvind. I området fra Livø og sydpå til Skive Fjord og Lovns Bredning har iltindholdet været lavt i så lang en periode, at det i den dybe del af området har påvirket bunddyrene alvorligt. Fjordbunden blev flere gange undersøgt af dykker, og nedenfor ses nogle fotos af fjordbunden med påvirkning i forskellig grad.

Tilbage til målinger