| Limfjord.dk |
Resume af rapporten:
Overvågningen af Limfjordens vandmiljø indgår i det samlede
overvågningsprogram i Danmark">
| Limfjord.dk |
Resume af rapporten:
Overvågningen af Limfjordens vandmiljø indgår i det samlede overvågningsprogram i Danmark, som blev igangsat med Vandmiljøplanen i 1988.
Fysiske og hydrografiske forhold.
Vinteren 1997/98 var relativt mild og sommeren efterfølgende blæsende og kold. Vandet i Limfjorden var derfor forholdsvist varmt i vintermånederne og koldt i sommermånederne.
Nedbøren og dermed afstrømningen fra land har været over det normale i 1998. Nedbøren for Limfjorden blev således 867 mm mod en normalnedbør på 723 mm. Først på året har nedbørsmængden været under normalen som i de forgående to år, mens oktober måned var nedbørsrig med en nedbør på det dobbelte af det normale. Ferskvandsafstrømningen fra land blev på 11,7 l/sek/km2 svarende til i alt 2,8 km3. Normalafstrømningen er på 11,3 l/sek/km2.
Der var usædvanlig meget vind i sommermånederne i 1998. Den mest blæsende måned var dog som normalt februar.
Vinden har afgørende betydning for vandudvekslingen mellem fjorden og de tilstødende farvande.
Hovedstrømmen i fjorden går fra vest mod øst, d.v.s. fra Nordsøen mod Kattegat. Som gennemsnit over en længere årrække er vandskiftet fra Limfjorden til Kattegat ca. 8,7 km3. I 1998 var nettovandskiftet 8,1 km3 og ligger dermed tæt på det normale. Vandskiftet var usædvanligt stort i sommerperioden juni, juli og august – i alt 2,5 km3, og dermed ca. 10 gange større end i samme periode i 1997.
Tilførsel af næringsstoffer.
Tilførslen af næringssaltene kvælstof og fosfor er af afgørende betydning for Limfjordens økologi.
Næringssalttilførslen kommer fra oplandet til fjorden, fra de tilgrænsende farvande og fra atmosfæren. Dertil kan komme en tilførsel af næringsstoffer fra bunden i fjorden.
I nedenstående figurer er vist en massebalance for fjorden for året 1998 for henholdsvis kvælstof og fosfor.
Massebalancerne viser, at den væsentligste tilførsel af næringssalte til Limfjorden kommer fra oplandet. Næringssalttilførslen til Limfjorden føres videre til Kattegat, dog således at der for kvælstofs vedkommende sker en fjernelse i Limfjorden ved denitrifikation (kvælstoffet afgasses til atmosfæren), medens der for fosfors vedkommende i 1998 sker en fjernelse ved at fosfor sedimenterer på bunden af fjorden. I de foregående 8 år viser massebalancen, at der har været frigivelse af fosfor fra bunden.
Tilførslen af både kvælstof og fosfor har i 1998 været over det mål, som Limfjordsamterne har sat. Dette gør sig især gældende for kvælstof, hvor tilførslen har været knap det dobbelte af målet. Udover en generel høj kvælstofbelastning har der i 1998 være forhøjet belastning som følge af de våde og kolde sommermåneder og i oktober-november som følge af store nedbørsmængder i oktober.
I nedenstående figurer er vist udviklingen i næringssalttilførslen fra land.
For kvælstoftilførslen ses det, at godt 90 % af belastningen fra oplandet kommer fra det åbne land, hvor ca 70% stammer fra landbrugsarealer og 22% fra naturarealer. Kvælstoftilførslen er afstrømningsafhængig. Korrigeres der for forskelle i afstrømning de enkelte år imellem kan der påvises en stigning i kvælstoftilførslen på ca. 10 % i perioden 1984-98.
Fosfortilførslen er reduceret til 1/3 af den mængde, som tilførtes i begyndelsen af 80-erne.
Tilførslen fra punktkilderne renseanlæg og dambrug er reduceret til det ønskede niveau.
Næringssalte.
Næringssaltene kvælstof og fosfor skal være tilgængelige for planteplanktonet for at det kan vokse og formere sig. Da væksten af planteplankton ønskes begrænset til et mere naturligt niveau er det målet at få begrænset tilledningerne af næringssalte og dermed holde næringsstofkoncentrationerne i fjorden på et lavt niveau.
Udover at den tilgængelige næringssaltmænde er begrænsende for planktonproduktionen har overvågningsprogrammmet vist, at lave fosforkoncentrationer typisk er årsag til vækstbegrænsning af plantonalger i forårsmånederne, medens mangel på kvælstof kan være en begrænsende faktor for væksten i sommerperioden.
Kvælstof.
I første halvår af 1998 blev der målt lave koncentrationer af nitrat, som er en vigtig kvælstofforbindelse for planteplanktonet. Der blev dog ikke målt så lave koncentrationer i sommermånederne, at planteplanktonets vækst er blevet begrænset som følge af mangel på kvælstof.
Fosfor.
Der blev målt så lave koncentrationer af fosfor i forårsmånederne, at væksten af planteplankton har været begrænset af fosformangel.
Plankton.
Sammenlignet med de foregående år var der små mængder af planteplankton i Limfjorden i 1998. Årsagen hertil er som nævnt ovenfor vækstbegrænsning, men i høj grad også at de dyregrupper, primært dyreplankton og muslinger, der lever af plankton har kunnet holde planktonmængden ned ved græsning.
Som det ses af nedenstående figur har mængden af dyreplankton har været høj i 1998 sammenlignet med tidligere år.
Fødegrundlaget for de bundlevende muslinger har også været gode, idet der har været god opblanding af vandet i fjorden, som følge af kraftig vind. Planteplankton i hele vandsøjlen har derfor kunnet blive græsset af muslinger.
Udviklingen i sigtdybden, som er et udtryk for vandets klarhed, er vist i nedenstående figur.
Iltforhold.
Den blæsende sommer gav en god opblanding af vandet i fjorden og dermed også en god ilttilførsel til bundvandet. Kun i Lovns Bredning var der iltsvind i længere tid.
I nedenstående figur er vist udbredelsen af iltsvind i Limfjorden for en årrække. Iltmættet vand i Limfjorden indeholder 9-10 mg ilt/l. Ved koncentrationer af ilt mellem 2 og 4 mg/l begynder fisk at søge væk, og er iltindholdet mindre end 2 mg/l bliver det kritisk for bunddyrene.
Udbredelse af iltsvindet i 1998 er vist på følgende kort.
Bunddyr.
Bundfaunaen i Limfjorden er præget af den store tilførsel af næringsstoffer og de til tider dårlige iltforhold
Mængden af bunddyr var moderat i Nissum Bredning, Løgstør Bredning og Kås Bredning. Visby Bredning var det eneste område med en stor mængde bunddyr pr. arealenhed. I Skive Fjord og Agerø-området var mængden af bunddyr ringe.
Miljøtilstanden i Limfjorden i relation til målsætningen.
Knap 1/3 af fjorden er udlagt med basismålsætning der siger, at der skal være et alsidigt plante- og dyreliv, kun påvirket i begrænset omfang af menneskelig aktivitet. Disse områder er primært beskyttet ved generelle krav til spildevandsudledninger (skrappere krav end i Vandmiljøplanen). Ca. 2/3-del af fjorden har en skærpet målsætning f.eks fuglebeskyttelsesområder, fredede områder og lavvandsområder ud til 3 m vand, hvor spildevandsudledning og fiskeri med bundskrabende redskaber delvist er forbudt. Mindre områder f.eks til genudlægning af små muslinger, klappladser og havneområder har en lempet målsætning.
På baggrund af resultaterne fra overvågningsprogrammet gennem de senere år må det konkluderes, at den vedtagne målsætning for Limfjorden ikke er opfyldt. Årsagen hertil er for store tilførsler af næringsstofferne kvælstof og fosfor. I de seneste 10 år primært kvælstof.
Rensningsindsatsen for byer og industri har betydet, at de vedtagne reduktionsmål er nået for disse forureningskilder, men der er ikke konstateret nogen reduktion i udledningerne fra det åbne land, hvor landbrugsarealerne er den dominerende kilde. Undersøgelser fra perioden 1984-98 viser at kvælstoftilførslen er steget ca. 10% i perioden.
Den store næringssalttilførsel giver forhøjede koncentrationer af næringsstoffer i vandfasen, stor produktion af planteplankton, nedsat dybdegrænse for bundvegetation, iltsvind og negativ påvirkning af bunddyr og fiskebestandene.
Overvågningen i 1998 gav dog også observationer af positiv karakter. Næringssaltkravene til renseanlæggene for 10 år viser nu på flere punkter sin effekt. Udover at punktikildebelastningen er målbart reduceret, ses i fjorden en halvering af vinterkoncentrationen af fosfor. Frigivelse af fosfor fra fjordbunden er i 1998 afløst af nettosedimentation og endelig er fjordens planktonsystem i en mere naturlig balance mht. produktion og græsning af planteplankton.